Repræsenteret på flere museer i Danmark og i udenlandske samlinger.

Søren Ankarfeldt udtrykker sig i et kontrastfyldt billedsprog, således at det følelsesladede, mytiske og drømmende aldrig bliver et udtryk i sig selv. Hans maleriske udtryksform er yderst disciplineret og holdt i en stram komposition, hvor de enkelte figurer dukker ud af et mylder af tegn, farver og former.

Han er ofte optaget af det idémæssige og sproglige i værkerne, som også omfatter objekter, readymades, video og performance.

Ankarfeldts kolorit er utraditionel. Han arbejder både med krasse lysende, det dunkle ulmende og det sarte pastelagtige i ofte overbevisende styrede konstellationer.

Hvad Søren Ankarfeldt gør er vel kun det, som mange af hans generation malere også gør. Ankarfeldt er mest optaget af tegnet i sig selv og i at udforske indbyrdes relationer. Men først og fremmest er han præget af tingen-i-sig-selv æstetik.

Det skal forstås på den måde, det er fænomenerne og tingenes egenværdi som form, der interesserer kunstneren mere end deres eventuelle symbolværdi.